Forlaget”MOTORPLOVEN”Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten Tlf 86983177 e-mail: salg@motorploven.dk |
|||
|
|
PRESSEMEDDELELSE ! Ny udgivelse af bog om Nimbus. • Efter nogen ventetid udkommer i november 2008 på Forlaget Motorploven en ny bog af Knud Jørgensen om Nimbus, NIMBUS - vedligeholdelse. • Bogen udkom første gang i foråret 1990 og havde dengang titlen »NIMBUS – og kunsten at vedligeholde dén«. Den har længe været udsolgt og udgives nu med en forenklet titel i en revideret 2. udgave. • Bogen er en opslags- og håndbog for ejere og brugere af NIMBUS-C, »Humlebien«. Den giver anvisninger på vedligeholdelse, kontrol og justeringer og desuden beskrives adskillelse, samling og opmåling i forbindelse med reparationer, og endelig er der råd om, hvilke opgaver man normalt bør overlade til professionelle. • Den er nu en egentlig opslagsbog og håndbog, Det betyder, at meget fra første udgave er afkortet, og andet er helt udgået. Til gengæld er det blevet let at finde rundt i bogen ved hjælp af et indeks. Mange af illustrationerne fra førsteudgaven er genbrugt, der er mange nye fotografier og dermed en del flere illustrationer. Bag i bogen bringes et helt opdateret reservedelskatalog. Endelig er bogen - ligesom Forlaget Motorplovens andre udgivelser - med stift bind og trykt på glittet papir. • Antallet af indregistrerede NIMBUS-C i Danmark var i foråret 2008 på 4.200 stk. Når man medregner, hvor mange NIMBUS-C der findes i udlandet, er altså stort set halvdelen af den samlede produktion på 12.715 stk. stadig kørende. Dét kræver vedligeholdelse, reparation og undertiden også renovering og restaurering. Denne bog handler om de tre første emner og kan - sammen med Knud Jørgensens bog »NIMBUS – teknisk udvikling, 2 udgave« Forlaget Motorploven 2005 - være nyttig ved en restaurering. .• Knud Jørgensen (f. 1940) har kørt Nimbus siden 1959 og har skrevet bøger og en lang række artikler om Nimbus. NIMBUS - teknisk udvikling. 2. udgave 224 sider • ISBN 978-87-91427-19-0 • kr. 348,- (inkl. moms)
|
||
| Copyright 2001-2011 © Motorploven.dk .Jørgen Kjær. Alle rettigheder forbeholdes. |
|
|
|